Det er kun et spørgsmål om terminologi; begge tilhører kategorien af skiftende strømforsyninger. LED'er kræver jævnstrømsdrift (DC) med en konstant strøm, såsom 3,3 VDC, 350 mA. Lysstofrør kræver på den anden side typisk vekselstrøm (AC), såsom 77VAC, 0,2 A. Konvertering af 220V AC til deres driftsspænding involverer forskellige former for strømkonverteringsenheder, såsom driverstrømforsyninger og elektroniske forkoblinger.
Tidligt brugte lysstofrør induktive forkoblinger, fordi de er ikke-lineære belastninger; efterhånden som strømmen stiger, falder spændingen over dem, hvilket får strømmen til at stige yderligere. Derfor var der brug for et apparat til at stabilisere strømmen. Tidlige modeller brugte induktive forkoblinger, men nu er elektroniske forkoblinger mere almindelige.
Rene strømforsyninger har typisk en konstant spændingsudgang, såsom 12V, med meget små spændingsudsving, der kan tilpasses belastninger fra 0 til maksimal strøm. LED'er kræver dog en konstant strømudgang, hvilket resulterer i relativt større spændingsudsving, hvilket er relateret til LED'ernes karakteristika.
LED-driverstrømforsyninger ligner funktionelt elektroniske forkoblinger, men LED-driverstrømforsyninger har normalt finere dæmpningsevner og giver en mere stabil strøm for at sikre den normale drift af LED'erne. Elektroniske forkoblinger bruges primært til at styre start- og stabiliseringsstrømmen af lysstofrør.
Moderne LED-drivere anvender typisk en switching-tilstand, der muliggør effektiv strømregulering og giver et stabilt output, der opfylder de specifikke behov for LED'er. Elektroniske forkoblinger, på den anden side, styrer strømmen af lysstofrør gennem induktorer eller kondensatorer, hvilket sikrer deres stabile drift.
Kort sagt, mens LED-drivere og elektroniske forkoblinger deler nogle funktionelle ligheder, er deres designfilosofier, driftsprincipper og applikationer forskellige, hvilket gør dem velegnede til forskelligt belysningsudstyr.